Archive

Vintherlejer 2019

Er du klar til at hjælpe Indianeren Tabre Bjørn mod cowboy Billy the Kid og hans bande?” stod der i invitationen til årets vinterlejr i Aars FDF. Det ville godt 60 deltagere. Diligencen afgik fra Aars fredag aften. Målet var prærien syd for Sæby. Her skulle opgøret finde sted.

Ved ankomsten indlogerede alle sig i den store lejr Hvide klit. Kort efter skulle terrænet studeres. Det var blevet mørkt og derfor foregik det med lommelygter og reflekser. For at gøre det spændende, blev deltagerne delt i 2 hold. Kampfærdighed skulle trænes og derfor gik det ud på at finde flest reflekser i mørket. Begge hold fik god træning. Herefter var det saftevand og kage i lejren.

De mindste skulle nu i seng for at være klar til morgendagens strabadser. Man vidste ikke præcis hvornår Billy the Kid ville slå til, så mangel på søvn ville ikke være godt. De store skulle dog trænes mere. Derfor drog de til Sæby. 6 poster skulle løses. 3 i den første 1½ time og dernæst 3 mere i den næste 1½ time. Point blev givet efter hvad man nåede. Hen på natten kom de hjem til lejren. Lidt trætte, men kampklar.

Efter morgenmand og andagt lørdag, gik deltagerne i gang med at lave udstyr til indianerudrustning. Der skulle laves poncho, fjerhat, bue og pile. En hest og totempæl skulle også fremskaffes. Der blev produceret udstyr hele formiddagen og lidt hen på eftermiddagen. Kun afbrudt af frokost, der bestod af cowboytoast.

Enkelte inspicerede terrænet lidt mere ned mod kysten. Det var en god ide at få overblik over hvor langt der var ned til kysten og det store hav Kattegat.

Hen på lørdag eftermiddag, skulle der igen trænes færdigheder. Mange forskellige poster blev besøgt. Træningen bestod i krigsdans, ride en bane igennem på hest, øve røgsignaler, skyde med pile, træne i at undgå slanger og øve kast med lasso. Deltagerne var delt op i 8 hold og de skulle også finde på et holdnavn.

Aftensmaden bestod af Chilli Con Carne. Det var vigtigt med god og stærk mad til musklerne. Deltagerne havde hørt rygter om, at søndag formiddag, ville Billy the Kid og hans bande slå til. Derfor kunne lørdag aften bruges på afslapning. Lejrbål om aftenen bestod af sjove sketch og sang, så lattermusklerne også kunne blive trænet. Senere på aftenen byggede de ældste deltagere svedehytte på stranden. Lidt wellness skal der også til.

Søndag morgen blev morgenmaden indtaget og andagt blev afholdt. Nu kunne man ikke være mere forberedt på slaget på prærien. Nogle havde hørt at Billy the Kid og hans bande ikke langt fra lejren. Indianerne var nødt til at gå ud i terrænet og forsøge at fange dem. Det lykkes ganske godt og effektivt. Billy the Kid og hans bande blev overmandet og taget til fange. De blev bundet til pæle og nu skulle indianerne skyde dem med bue og pil.

Det hele endte dog med, at der blev sluttet fred. Ingen kom til skade og alle var enige om, at der skulle være plads til både indianer og cowboy. Sammen spiste de frokost.

Dernæst drog alle deltagere fra Aars FDF tilbage til Aars i bus. En sjov og spændende lejr var overstået.

Læs mere
  • Seneste indlæg

  • Her finder du FDF Aars

    Gl. Gislumvej 4, 9600 Aars

    Click to open a larger map

  • FDF Aars på Facebook

  • Unable to display Facebook posts.
    Show error

    Error: Error validating application. Application has been deleted.
    Type: OAuthException
    Code: 190
    Please refer to our Error Message Reference.
  • RSvision